lørdag den 5. januar 2013

Måske skal der mumles igen

Det er næsten et år siden jeg sidst skrev herinde. Min praktik jeg var i på det tidspunkt var hårdt ved mig, og det var den efterfølgende også - det gjorde lidt at bloggen bare helt gik i stå.

Men jeg har overvejet om jeg skal begynde at skrive lidt igen, mest af alt fordi der er sket helt ånsvagt meget det sidste stykke tid, der gør at jeg har brug for at komme ud med en masse tanker - som jeg til tider ikke altid lige ved hvad jeg skal gøre af.
Så mumle her, det kan jeg vel altid - uanset om der er nogen der læser med eller ej :)

onsdag den 15. februar 2012

Birthday girl

Sådan ser man ud når man lige er blevet 24 år og kommer hjem fra skole til en lejlighed der dufter af nybagte fastelavnsboller, som min kusine har lavet mens jeg har været afsted :)

Fødselsdagsgave på forskud

Den anden dag fik jeg fødselsdagsgave af min kæreste og hans forældre på forskud - et gavekort til Asos. Så det var jeg straks inde og bestille nedenstående ting for og jeg glæder mig til at modtage det :D

Jeg havde dog en lidt træls oplevelse. Jeg skulle selv betale ca 100 kr, og indtastede derfor mine kontooplysninger. Af en eller anden grund havde jeg ikke lige forstået at man skulle trykke på en knap, for at den til at fratrække gavekortet fra ordren, så det endte med at jeg kom til at tage det hele på kort. Jeg opdager det efter en lille time, men der er det desværre for sent at afbestille ordren. Kontakter dem for at høre hvad der kan gøres - der kan så åbenbart ikke gøres noget, udover at jeg må sende det tilbage når jeg modtager det. Virkelig surt at få trukket penge fra sit kort, som der ikke lige er tilovers til det :(

tirsdag den 14. februar 2012

Kjolebytte

Tidligere viste jeg den fine fine Soft Gallery kjole, som desværre viste sig ikke at være helt som håbet, den var virkelig kort og kunne knap nok bruges som kjole (for mit vedkommende hvertfald).
Jeanette havde derimod købt Zara kjolen på billedet nedenunder, som viste sig at være alt for lang til hende.
Så vi lavede lige en lille byttehandel, og er nu begge to ejer af en kjole, som passer i længden :)

mandag den 13. februar 2012

Lidt mere fra London

I London røg der også et par sko (som desværre allerede har fået lidt slag foran) til noget der lige 70 kr :) .. Samt en ordentlig bunke sokker. Jeg synes livet er for kort til kedelige sokker, men der kom også lige en omgang sorte og hvide par med hjem, til når fusserne er i Ecco sandalerne, når jeg er i praktik :)



Elefanter fra London

Jeg har altså et eller andet med dyreprint og har efterhånden en hel samling af tøj med dyreprint :)
I Primark fandt jeg den her blazer med elefanter og den måtte med hjem, til at peppe mit ellers så sorte tøj lidt op :)



Leopardskjorten var en jeg faldt over lige efter jeg kom hjem fra London, den fungerer SÅ godt med mine sorte højtaljede jeans :)

søndag den 12. februar 2012

Ugler med posten

Forleden fik jeg denne Soft Gallery kjole, som jeg har købt på ts. for efterhånden et stykke tid siden. Jeg tænker lidt at jeg vil ha' den på i skole på onsdag, man skal da være lidt fin når man har fødselsdag, skal man ikke? :)