onsdag den 15. februar 2012

Birthday girl

Sådan ser man ud når man lige er blevet 24 år og kommer hjem fra skole til en lejlighed der dufter af nybagte fastelavnsboller, som min kusine har lavet mens jeg har været afsted :)

Fødselsdagsgave på forskud

Den anden dag fik jeg fødselsdagsgave af min kæreste og hans forældre på forskud - et gavekort til Asos. Så det var jeg straks inde og bestille nedenstående ting for og jeg glæder mig til at modtage det :D

Jeg havde dog en lidt træls oplevelse. Jeg skulle selv betale ca 100 kr, og indtastede derfor mine kontooplysninger. Af en eller anden grund havde jeg ikke lige forstået at man skulle trykke på en knap, for at den til at fratrække gavekortet fra ordren, så det endte med at jeg kom til at tage det hele på kort. Jeg opdager det efter en lille time, men der er det desværre for sent at afbestille ordren. Kontakter dem for at høre hvad der kan gøres - der kan så åbenbart ikke gøres noget, udover at jeg må sende det tilbage når jeg modtager det. Virkelig surt at få trukket penge fra sit kort, som der ikke lige er tilovers til det :(

tirsdag den 14. februar 2012

Kjolebytte

Tidligere viste jeg den fine fine Soft Gallery kjole, som desværre viste sig ikke at være helt som håbet, den var virkelig kort og kunne knap nok bruges som kjole (for mit vedkommende hvertfald).
Jeanette havde derimod købt Zara kjolen på billedet nedenunder, som viste sig at være alt for lang til hende.
Så vi lavede lige en lille byttehandel, og er nu begge to ejer af en kjole, som passer i længden :)

mandag den 13. februar 2012

Lidt mere fra London

I London røg der også et par sko (som desværre allerede har fået lidt slag foran) til noget der lige 70 kr :) .. Samt en ordentlig bunke sokker. Jeg synes livet er for kort til kedelige sokker, men der kom også lige en omgang sorte og hvide par med hjem, til når fusserne er i Ecco sandalerne, når jeg er i praktik :)



Elefanter fra London

Jeg har altså et eller andet med dyreprint og har efterhånden en hel samling af tøj med dyreprint :)
I Primark fandt jeg den her blazer med elefanter og den måtte med hjem, til at peppe mit ellers så sorte tøj lidt op :)



Leopardskjorten var en jeg faldt over lige efter jeg kom hjem fra London, den fungerer SÅ godt med mine sorte højtaljede jeans :)

søndag den 12. februar 2012

Ugler med posten

Forleden fik jeg denne Soft Gallery kjole, som jeg har købt på ts. for efterhånden et stykke tid siden. Jeg tænker lidt at jeg vil ha' den på i skole på onsdag, man skal da være lidt fin når man har fødselsdag, skal man ikke? :)

lørdag den 11. februar 2012

Hyggelig lørdag

Dagen blev brugt på en masse afslapning.
Jeg fik brugt brugt lidt af de ting jeg købte i Kolding i mandags, til at lave bl.a. dette armbånd :)
Vi fik yndlings pandekager med bacon til aftensmad og kusinehygger nu med popcorn i popcornsskålen, dip i agurkeskålen (vi må ha en dipskål) og CSI Miami i fjerneren :)

onsdag den 8. februar 2012

Lidt nyt fra Kolding

Da jeg fik tidligt fri fra min første praktiksdag i Mandags, skrev min kusine en besked om at hun var på vej på sygehuset. Så jeg mødtes med hende og min faster derinde og vi var der nogle timer.
Lægerne i Esbjerg ville gerne ha lægerne i Kolding til at se på hende, så der kørte vi op.
Efter kort tid i Kolding, blev vi sendt hjem igen. Så turen derop havde lidt været for ingenting.
Så når vi alligevel var i Kolding, kunne vi lige så godt få lidt ud af det, så vi fik kigget en masse i storcentret og der kom lidt forskelligt med hjem :) (Øv, hvor gad jeg godt at ha en Søstrene Grene tilbage i Esbjerg!) .. Så nu kan jeg gå igang med at være lidt kreativ og jeg glæder mig :D

tirsdag den 7. februar 2012

Fødselsdagsforberedelser

Torsdag i næste uge skal jeg holde pigefødselsdag, så jeg er så småt gået igang med forberedelserne. Så jeg har indtil videre fået købt lidt service :)

Maden bliver let, for vi skal bare ha os en omgang pitabrød og så bagt is til dessert og så skyllet ned med lidt sodavand, cidere og slavevodka :P

lørdag den 4. februar 2012

Dagens, med London køb på

Lige et dagens, desværre rigtig skidte iphone billeder (skal nok lige få gang i mit kamera istedet).

T-shirten og cardiganen har jeg købt i London, for lige omkring ingenting :D - sammen med en masse andre fine ting, som jeg nok lige skal få vist de kommende dage :) ..

Vi havde en rigtig hyggelig tur, men kan godt mærke at der der lufthavnsovernatning, ikke gør noget godt for min krop. - Jeg var hvertfald godt og grundigt smadret stort set hele onsdag, som bare bød på en masse putten og soven med min kæreste. Vi skulle ha været ude at spise inden vi var nede og se Casper Cheistensen og Frank Hvams show, men vi vågnede først kl 18 og havde pludselig travlt. Så efter et rigtig godt show, endte vi kl 23.30 i McD's drive in, hvor vi tog noget sent aftensmad med hjem :)



lørdag den 28. januar 2012

Hello, I love you!

Den anden dag kom jeg til at tænke på at Jan og jeg har været kærester i 100 måneder (vi kan også bare kalde det 8 år og 4 måneder). Det lyder helt surrealistisk når jeg siger det, men det er sådan det er. Og jeg er altså glad ved ham Jan :D

fredag den 27. januar 2012

Et praktisk køb

Mens jeg læste til eksamen, gjorde jeg mig et praktisk køb. Jeg købte nemlig ny computer :)
Den anden var ikke helt som den havde været. Jeg fik den mens jeg gik på handelsskolen, så ny var den heller ikke mere.

Kort inden jul fik den på få dage to flyveture, den ene gang fordi min venindes datter gav ledningen et ordentligt ryk, så computeren røg på gulvet. Og dagen efter skete det samme i skolen, da en pige fra min klasse havde lidt store armbevægelser da hun skulle tage jakke på, så der fik den en ny tur. Den havde det bestemt ikke godt inden dette skete, men det gjorde det på ingen måde bedre.

Så da jeg så denne computer å' buj, slog jeg til :)

torsdag den 26. januar 2012

Tiltrængt ferie

I tirsdags bestod jeg modul 7 eksamen og har dermed ferie indtil 6/2 :D

Jeg havde nærmest sagt helt farvel til mit øvrige liv, i forbindelse med eksamenslæsningen. Så ferie er virkelig tiltrængt. Så jeg har lige skulle bruge et par dage på at finde mig selv og er nu klar til at blogge lidt igen :)

Efter ferien starter jeg et 10 ugers praktikforløb på ortopædkirogisk ambulatorium. Jeg er helt sikker på at det nok skal blive rigtig spændende og lærerigt, - men jeg er slet ikke i tvivl om at det også bliver hårdt, når 32 timers ugentligt praktik, individuel studieplan og en hulens masse læsning skal gå op i en højere enhed.

Og hvad skal der så ske i ferien?
- Jeg skal slappe virkelig meget asier, putte med min kæreste og se mine veninder :)
og som en bonus tager jeg, på tirsdag, på lyn-shoppe-tur til London med to søde piger :D - Hold kæft jeg glæder mig! :D

søndag den 15. januar 2012

Farvel liv. Hej Kari Martinsen, Joyce Travelbee, Knud Illeris og alle jer andre

Sådan her kommer mit liv til at se ud de næste 8 dage. Mit eget stuebord bliver dog fra imorgen skiftet ud med skolens borde og kommer bordet også til at rumme tre søde piger mere.

Vi fik igår sat gang i eksamenslæsningen, eller det er måske så meget sagt. Vi fik hvertfald lavet problemstilling, problemformulering, fundet alle de teoretikere vi vil arbejde med og struktureret vores uge.
Så idag sidder vi alle alene og forbereder os til imorgen, hvor dagen står i sygeplejeteoretikernes tegn :)

lørdag den 14. januar 2012

Tre med samme print

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er lidt glad for Rema1000. Jeg elsker at gå og kigge i alle deres tingeltangelting, for det kunne jo være at der var noget man ikke liiige kunne leve uden :)
Da jeg var der den anden dag snuppede jeg dugen med hjem. Jeg havde kig på den, da de fik den til jul, men der var der ikke lige penge til den og jeg har kigget efter den mange gange siden.
Samtidig med dugen købte jeg strømpebukser, men var desværre kommet til at tage et par leggins istedet, fordi jeg ikke lige kiggede ordentligt efter. Så dem var jeg lige ude og bytte idag og der kom servietterne og gavepapiret med hjem :)
Er jeg den eneste der har det sådan med Rema?

fredag den 13. januar 2012

Strømpebukseanbefaling

.. Hedder det det?



Jeg vil bare gerne anbefale disse strømpebukser fra Rema1000, det er nogen af de bedste jeg har haft. Jeg købte dem første gang for nogle år siden og har så købt dem hver gang de har været til at få fat i.

De findes bare i 'glat' og med 'striber', hvor jeg er gladest for dem med striberne. De var å' buj forrig uge eller vel egentlig bare avisen til 59,-, men har set dem i flere Rema'er siden. Så sent som i mandags købte jeg to par, til mit lille strømpebukselager.




Billedet er lånt herfra

torsdag den 12. januar 2012

Julegaver

Eftersom jeg ikke har skrevet herinde hele December, har jeg heller ikke fået vist mine julegaver, men dem skal i da lige få at se :) - Jeg synes simpelthen jeg fik så mange fine ting!



To lilla og to gule krus fra Kähler, Levevis hulahopring, Tre mow living uglepuder i sort og multifarvede (kunne kun lige finde billede af en lilla), To mow living viskestykker

To lilla skåle fra Kähler, To Illumina stager fra Kähler, Biosilk, Tinted day cream fra Nilens jord, Billet til showet "Frank & Casper - nu som mennesker", Basistrøje fra Vero Moda

Miss Emmell øreringe fra Line&Jo, "Pigen fra Auswitch", Billet til Medina koncert, granatæble produkter fra Matas


Udover tingene på billedet fik jeg også en rigtig fin sort striktrøje med sølvglimmer i, en cardigan, rensdyr lysestager og servietter, det kunne jeg dog ikke finde billede af :)

onsdag den 11. januar 2012

Fødselsdagsoutfit



I næste måned fylder jeg hele 24 år, og det skal da fejres. Så det bliver bl.a. gjort sammen med 14 søde piger, som kommer til spisning og farverige drikkevarer. Efterfølgende skal vi (eller dem der har lyst) fortsætte festen på spillestedet Tobakken, hvor Medina skal holde en lille fest for os :D .. Fordi det er en torsdag, gør det ikke så meget at tøjet er liiidt dæmpet, så jeg skal ha' ovenstående kjole på :D .. Jeg håber den er lige så fin i virkeligheden som på billedet.

tirsdag den 10. januar 2012

Udsalgskup!



Jeg har gjort mig lidt af et kup, hvis jeg selv skal sige det :P


I Ørnen i Esbjerg fik jeg disse LBDK støvler i fint ruskind. De er simpelthen så fine og rigtig rare at ha på, da der er plateau (staves det sådan?) forrest i støvlen.


Bedst af alt - De kostede kun 299,95,-, sat ned fra 899,95,- :D

www.miastavshed.blogspot.com

.. Det burde bloggen næsten at hedde.

Den har stået stille hele December måned, men det vil jeg forsøge at få lavet om på her i Januar.

Siden jeg var i London først i November måned, havde jeg en lang sygdomsperiode, som først sluttede lige før jul. Det viste sig desværre at jeg havde kyssesyge, så trætheden vandt lidt over bloggen.

Jeg er heldigvis stort set på toppen igen, til tider lidt træt, men jeg er heldigvis ikke særlig mærket af at have kyssesyge :) - Hvilket er dejligt, med alle de skrækhistorier man hører.

Jeg er hvertfald klar på at blogge lidt igen, så jeg håber at nogen vil følge med :)